Værdigrundlag
Børnehaven BIEN er en del af Bornholms Frie Idrætsskole, som er en privatskole med en faglig og sundhedsmæssig profil:
Vi er en et-sporet skole med 200 elever og 34 ansatte og omkring 32 børnehavebørn.
I BIEN lægger vi vægt på tryghed og nærvær, da vi mener, at alle børn har ret til at føle sig trygge og set hver eneste dag.
Vi lægger stor vægt på, at alle børn trives, og at alle børn skal have mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo.
I BIEN lægger vi vægt på bevægelse i hverdagen, da det styrker børnenes indlæring. Det kan være legepladsen, i gymnastiksalen og samling. Mulighederne er utallige.
I BiEN lægger vi vægt på at ro og opmærksomhed gennem mindfulness. (I børnehaven kaldes det “skildpaddetid”)
Gennem skildpaddetid får børnene mulighed for at få en pause fra hverdagen og mærke sig selv og selvtilliden udvikles.
Hvorfor skildpaddetid?
- Øget tilstedeværelse, koncentration og større
fokus i hverdagen.
- Lærer at afspændende kroppen og finde mere
rolig tilgang i tankerne og følelser.
-
- Større selvbevidsthed- mærke sig selv- få øje på egne ressourcer og talenter.
- Udvikler empati for sig selv og andre.
- Øget positivitet og livsglæde.
I BIEN lægger vi vægt på sund kost, da det øger koncentrationen og dermed understøtter indlæring. Skolen har obligatorisk madordning med egen kok, som dagligt tilbereder sunde måltider, hvortil der drikkes vand.
Udgangspunktet for vores ernæringspolitik er sundhedsministeriets 10 kostråd.
Kost og bevægelse har stor betydning for det almene velbefindende og udvikling hos børn.
Se i øvrigt skolens formålsparagraf i skolens Vedtægter 2017 samt Vedtægter til Børnehaven 2017-18